Efter valget

MEP'erne vil vælge en ny formand for Europa-Parlamentet, næstformænd og kvæstorer og træffe andre vigtige beslutninger om organiseringen af deres arbejde, eksempelvis hvor mange medlemmer der skal sidde i hvert parlamentsudvalg.

Valget af en ny formand for Europa-Parlamentet er MEP'ernes første opgave, når de samles til plenarforsamling for første gang i juli.

MEP'erne vælger formanden for en periode på to et halvt år (dvs. halvdelen af valgperioden). Der er muligt, at formanden kan blive genvalgt for resten af valgperioden.

Nomineringer kan foretages af enten en politisk gruppe eller en gruppe af MEP'er, der repræsenterer mindst en tyvendedel af alle MEP'er (36 medlemmer).

Afstemningen er hemmelig. Den kandidat, der opnår et absolut flertal af de afgivne stemmer, bliver formand.

Hvis ingen af kandidaterne får absolut flertal efter tre afstemningsrunder, vælger MEP'erne i fjerde runde mellem de to førende kandidater fra den tredje runde.

Efter valget af institutionens formand fortsætter Parlamentet med at vælge næstformænd og dernæst kvæstorer.

Næstformænd og kvæstorer vælges for en periode på to et halvt år, ligesom formanden. Nomineringer kan ligeledes foretages af enten en politisk gruppe eller en gruppe af MEP'er, der repræsenterer mindst en tyvendedel af alle MEP'er (36 medlemmer).

Afstemningen er hemmelig og finder sted samtidig for alle kandidater. Hver MEP kan afgive lige så mange stemmer, som der er ledige poster. Kandidater, der opnår et absolut flertal af de afgivne stemmer, er valgt i rækkefølge ud fra, hvem der har fået flest stemmer. Hvis der vælges færre end 14 kandidater i første valgrunde, afholdes der en anden valgrunde på samme vilkår.

Hvis det er nødvendigt med en tredje valgrunde, udfylder de resterende kandidater, som har fået flest stemmer, de resterende pladser.

De fem kvæstorer vælges efter samme proces.

MEP'erne beslutter under det første plenarmøde, hvor mange medlemmer der skal sidde i hvert parlamentsudvalg.

De politiske grupper udpeger derefter faste medlemmer og suppleanter til udvalgene. Tildelingen af udvalgspladser til hver politisk gruppe afspejler sammensætningen af det samlede parlament.

På de første udvalgsmøder, som følger efter det første plenarmøde, vælger udvalgsmedlemmerne formænd og næstformænd for en periode på to et halvt år.

Formanden for Europa-Kommissionen nomineres af lederne af EU-landene, som mødes i Det Europæiske Råd. Den valgte kandidat skal have støtte fra et flertal af MEP'erne.

Europa-Parlamentet støtter spidskandidatprocessen, hvor europæiske politiske partier annoncerer deres kandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen forud for valget.

Valget af Europa-Kommissionens formand er en af det nye parlaments første opgaver.

Den kandidat, som medlemslandenes ledere har foreslået i Det Europæiske Råd, inviteres til at afgive en erklæring foran MEP'erne og deltage i en plenardebat med dem. Derefter går MEP'erne videre med en hemmelig afstemning.

For at sikre Parlamentets godkendelse skal kandidaten have støtte fra mindst halvdelen af alle MEP'er plus én. Hvis kandidaten ikke opnår det nødvendige flertal, skal Det Europæiske Råd foreslå en anden kandidat.

Når formanden for Europa-Kommissionen er valgt, udvælger vedkommende de indstillede kommissærer på baggrund af nomineringer fra hvert EU-land og tildeler dem forskellige politiske porteføljer. Der er én kommissær fra hvert EU-land.

Europa-Parlamentet inviterer indstillede kommissærer til offentlige høringer for at finde ud af, om de er egnede til de stillinger, de søger. Før hver høring undersøger Parlamentets retsudvalg kandidatens interesseerklæring.

Høringerne organiseres af de respektive parlamentsudvalg og streames live. Kandidaterne besvarer skriftlige spørgsmål forud for høringen, giver en kort introduktion i starten af høringen og besvarer derefter mundtlige spørgsmål fra MEP'erne.

Efter høringen mødes formændene for de pågældende udvalg og repræsentanterne for de politiske grupper for at evaluere kandidaternes præstationer. Hvis de ikke er helt tilfredse med en kandidat, kan de beslutte at stille flere skriftlige spørgsmål for at få yderligere svar eller invitere kandidaten til en ny høring. Derefter udarbejder de et evalueringsbrev, som sendes til udvalgsformændene og derefter til parlamentsformanden og de politiske gruppeledere.

Kandidater, der ikke opnår en positiv evaluering fra udvalgene, kan trække sig og blive erstattet af andre, som igen udvælges af kommissionsformanden efter forslag fra de respektive EU-lande. De nye kandidater gennemgår også en høring i Parlamentet.

Parlamentets formand og lederne for de politiske grupper analyserer processen og evalueringsbrevene og kan efter anbefaling fra udvalgsformændene beslutte at afslutte høringsprocessen.

Efter afslutningen af høringerne afholder Parlamentet en plenardebat, hvor Kommissionens formand præsenterer hele holdet af kommissærer og dets politiske prioriteter.

Parlamentet stemmer om, hvorvidt det vil godkende udnævnelsen af den valgte formand og de indstillede kommissærer. Beslutningen træffes med et flertal af de afgivne stemmer.

MEP'ernes kontaktoplysninger er tilgængelige på Parlamentets MEP-sider. Søg efter individuelle MEP'er ved navn eller efter land, politisk gruppe eller udvalg. MEP'ernes sider indeholder deres e-mailadresser og links til deres profiler på de sociale medier.

Europa-Parlamentet har forpligtet sig til at arbejde i fuld åbenhed.

Alle plenarmøder og de fleste udvalgsmøder streames live, mens optagelser af tidligere møder er tilgængelige på Parlamentets multimediecenter.

På plenarforsamlingens hjemmeside kan man finde oplysninger om dagsordener, vedtagne tekster, referater og resultater af elektroniske afstemninger. Udvalgenes webside giver adgang til mødedokumenter og filer relateret til udvalgenes arbejde.

Parlamentet bestræber sig også på at holde europæerne informeret om sit arbejde ved at kommunikere gennem forskellige kanaler, herunder forbindelseskontorer, hjemmesider og sociale medier.

Parlamentet har forbindelseskontorer i alle EU's hovedstæder og regionale kontorer i de største EU-lande. Et voksende antal Oplev Europa-besøgscentre i hele EU har til formål at give et direkte indblik i, hvordan EU gør en forskel i folks liv.

Hjemmesidens nyhedssektion indeholder pressemeddelelser og andet materiale til medierne, mens emnesektionen har til formål at forklare Parlamentets arbejde med konkrete sager og bredere emner.

Parlamentet er også til stede på de sociale medier på eksempelvis Facebook, Instagram, X, YouTube, LinkedIn, TikTok og andre platforme.

Du kan også følge de enkelte MEP'ers arbejde - se ovenfor, hvordan du kommer i kontakt med dem.